I dag panerede jeg selleribøffer samtidig med at jeg kogte æg, snittede salat og læste en bog. Så jeg glemte at sætte æggeuret, og derfor endte det ene æg med at se lidt mærkeligt ud: jeg var ved at pille det, da jeg opdagede de nok skulle have nogle minutter ekstra.
Okay, det er ikke hver dag salaten ender lige flot. Men det smagte godt.
Opskrift
- 1/2 rød krølsalat skylles og snittes.
- 1/2 agurk snittes i kvarter.
- 6-7 grønne asparges knækkes af i bunden, skoldes et øjeblik, køles i koldt vand og snittes.
- 1 rød snack-peberfrugt snittes i halve ringe.
- 3 æg koges 8-10 minutter, køles, pilles og kvarteres.
- Lidt æbleeddike dryppes over.
- 1 drys flagesalt.
- Friskkværnet, sort peber.