For et par år siden lovede jeg Laila at hun ikke ville få den samme salat to gange – opskrift, altså, for normalt spiser vi op. Det er ikke svært, variationerne er uden ende.
Vi er begge vegetarer, jeg har levet vegetarisk fra kort efter vi flyttede sammen i 1981, et par måneder efter vi mødtes. Men det er ikke derfor vi får meget salat – vegetarer lever fint af pizza, pandekager, tærter, grøntsagsfrikadeller, kager, is og mange andre gode sager. Nej, det er fordi vi også elsker salat.
Bloggen hedder rige salater fordi de har en rig variation, en rig smag, rige farver og en rig næring, kort sagt, de er måltidets centrum, og man kunne leve alene på dem. Derfor kalder jeg også konsekvent tærte, frikadeller m.m. for tilbehør. Ikke noget med en forkogt gulerod og grøn salat druknet i olie-eddike-dressing som forkølet tilbehør til en “hovedret”.
Da coronatiden startede, begyndte Laila og jeg at arbejde hjemme. Jeg starter dagen mellem 5 og 6 om morgenen, så allerede ved 14-tiden kan jeg holde fri. Selv med læsning, origami og gåture er der masser af tid til at lave mad. Ud af det groede ideen om at lave en blog med salaterne. Ikke alle kommer ud, nogle (meget få) kikser i smagen, andre forsvandt i travlhed: jeg har billeder af storslåede salater hvor jeg har glemt hvad der egentlig kom i.
Allerede som 13-14-årig havde jeg fast maddag, og min første bagebog er trykt i 1966: Vi bager, Politikens Håndbogsserie. Jeg har nok fået den 3-4 år senere, som 8-9-årig. Den har noter i barneskrift, og senere har Laila sirligt skrevet til hvad det kostede at lave kagerne. Senere lavede jeg mange slags mad, især i starten lagt overkommeligt tilrette af min mor, men efterhånden lærte jeg at lave mere avancerede ting som fx at udbene en kylling, dvs. fjerne skroget uden at beskadige skindet (ud over rumpen hvor det tages ud …), komme fyld i og grydestege den i en vidunderlig duft af hvidløg.
I 70’erne rejste mine forældre hvert år til Rom med deres arbejde, og de begyndte at lave italiensk mad hjemme, med den suveræne håndtering af grøntsager i deres egen ret. Deres forkærlighed for god mad og nysgerrighed efter at prøve nye opskrifter og madtyper, er et forbillede.
I dag laver mad til os begge herhjemme hver dag, og jeg elsker det.
Og det er noget at det I vil se på disse sider.
God fornøjelse
Hans
