Denne mos er et meget velsmagende tilbehør og har en flot, varm, gul farve.
Opskrift
- 300 g sødkartofler skrælles og skæres i små stykker.
- 200 g blomkål skæres i små stykker.
Kommes i en gryde med vand og koges til det er godt mørt, måske 20-30 minutter.
Kogevandet hældes over i serveringsskålen så den bliver varmt.
Kartoffel og blomkål moses med piskeriset (metal) og iblandes:
- 30 g smørklat.
- 1/2 dl fløde.
- Friskrevet muskat.
- 1 dl kogevand.
Piskes let og luftig. Kogevand tilføjes efterhånden indtil mosen har en let konsistens, men stadig kan stå af sig selv.
- Smages til med salt og peber.