Skip to content
Menu
Mine rige salater
  • Anden mad
  • Hvorfor salater?
Mine rige salater

Fede pandekager

Posted on 2021-02-202021-03-21

Egentlig den klassiske pandekage med smeltet smør i dejen. Velsmagende og sunde.

Mange har sikkert oplevet at de første pandekager driller. Der er flere ting der hjælper på et godt resultat, ud over at have en god pande (uden slip-let). Mel nok i dejen, ellers hænger pandekagerne ikke nok sammen. Den rigtige temperatur på panden fra starten. Bland dejen i god tid og lad den stå og trække (det er bl.a. derfor pandekager senere i bagningen er nemmere at få pæne).

Jeg bager normalt med to pander ad gangen, mens jeg læser og/eller laver andre retter. Man kan godt gå op på 3-4 pander hvis man har det, men så bliver der mindre tid til de øvrige gøremål, og det optimale tidspunkt at vende pandekager på strækker sig kun over 20-40 sekunder, afhængig af hvor hård varme man bruger.

Vi bruger dem både til dessert og til middagsret, derfor er de kun begrænset søde. De kan sagtens bruges dagen efter.

Opskriften her har almindeligt, hvidt mel. I dag bruger vi oftest spelt. Man kan glimrende variere med andre melsorter. Fx giver majsgryn meget gyldne pandekager. Det er lidt grovere, så det er lidt vigtigere at dejen får lov at stå og trække.

På førstedagen bruger vi dem ofte til både hovedret og dessert. Til hovedretten kan det være en sammenkogt ret, hytteost, stuvet spinat, fyldig salat, eller andet i forskellige kombinationer. For pandekager gælder endnu mere end for anden mad, at hvis du kan lide det, er det tilladt. Pandekagerne er relativt neutrale og virker smagsmæssigt sammen med både sødt, salt og surt fuld, ferskt og krydret, svagt eller stærkt.

Til dessert bruger vi forskellige søde sager, ofte brun farin, sirup, syltetøj og is. Siruppen: Der er kun én: Lyles Golden Syrup.

Syltetøj er oftest stikkelsbør (uhm…), hindbær, jordbær eller solbær, omend andre varianter kan snige sig ind.

Man kan selvfølgelig bruge hvad som helst man ellers har i huset: Nutella, honning, jordnøddesmør, …. Hvis det kan kommes på brød, ja, hvis det kan spises (og ikke er flydende suppe), kan det kommes i pandekager.

På andendagen kan man fint rulle dem om fyld i et fad og ostegratinere dem i ovnen.

Opskrift

  • I l mælk.
  • 1 mørk øl.
  • 8 dl mel.
  • 5 æg.
  • 1/2 tsk sukker.
  • 1 knivspids salt.
  • Evt. 1/4 tsk kardemomme.

Melet hældes en skål. Mælken kommes i under kraftig ompiskning. Øl, æg og de øvrige ingredienser kommes i og piskes godt sammen.

Dejen må gerne (men behøver ikke) stå og trække en halv times tid.

  • 100-200 g smør smeltes på panden og piskes i dejen.

Panderne skal have god varme, 7-8 på en skala fra 1-9.

Dejen kommes på panden med et dl-mål, ca. 3/4 dl per pandekage på en normal, mellemstor pande (20 cm).

Jeg holder panden i venstre hånd og vipper den rundt mens pandekagedejen hældes på i en tynd stråle til hele bunden er dækket. Det gøres i en gllidende, jævn bevægelse.

Bages til dejen er stivnet ovenpå og kanterne begynder at brune og slippe.

Vendes med paletkniv, løsn pandekagen langs kanten inden paletkniven stikkes helt ind under for at vende den.

Bages færdig, det tager kun 15-30 s.

Flyttes over i en stabel på en tallerken.

FacebookTweetPin

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ingredienser

Seneste kommentarer

    Arkiver

    • april 2026
    • marts 2021
    • februar 2021
    • januar 2021
    • november 2020
    • oktober 2020
    • september 2020
    • august 2020
    • juli 2020

    Om mig

    Hans Dybkjær, født 1961. Laila og jeg har børn og børnebørn, og en have med masser af frugt og krydderurter. Og så er vi vegetarer, jeg siden 1982.

    Jeg laver mad og elsker at variere opskrifterne, ikke mindst de daglige salater. Derfor denne blog.

    I øvrigt er jeg ph.d. i datalogi, arbejder som udvikler/softwarearkitekt. Og laver origami i min fritid, se http://papirfoldning.dk.

    • Privatlivspolitik
    • Anden mad
    ©2026 Mine rige salater | WordPress Theme by Superb WordPress Themes